Kære SMID-medlemmer,
2010 er det sidste år, hvor forskeruddannelsen på vores fagområde foregår i regi af FMKJ, den nationale forskerskole i medier, kommunikation og journalistik.
Vi kunne i FMKJ allerede i 2007 notere, at den nye lov om forskeruddannelse ikke nævner nationale forskerskoler som vores. I lovens forstand foregår al forskeruddannelse i institutionernes (typisk: fakulteternes) regi, i form af ’ph.d.-skoler’, der kan rumme et antal ’forskeruddannelsesprogrammer’ (FUP’er). I den juridisk-administrative terminologi må FMKJ, så længe vi eksisterer, også opfattes som et ’forskeruddannelsesprogram’.
I løbet af 2009 er der – uden synderlig inddragelse af ret mange uden for dekankredsen – foregået en række forhandlinger mellem de humanistiske dekaner, der er endt med en aftale om samarbejde om forskeruddannelse fra 2010, der bringer de hidtidige nationale forskerskoler til ophør. Aftalen har i en tidligere, næsten identisk udgave i januar 2010 været diskuteret på det årlige Repræsentantskabsmøde mellem de uddannelser, der udgør konsortiet bag Forskerskolen i Medier, Kommunikation og Journalistik (FMKJ). FMKJ har siden 1. januar 2008 været hjemmehørende på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, med mig som forskerskoleleder.
Uafhængigt af hvilket universitet man kommer fra, er der i FMKJs Repræsentantskab – modsat aftalens bagmænd og -kvinder – stor usikkerhed med hensyn til, om samarbejdsaftalen vil skabe rammer der er tilstrækkelige til at sikre det hidtidige niveau i fagområdets forskeruddannelse, såvel med hensyn til bredde som kvalitet. Her følger nogle uddrag af det bekymringskatalog, som FMKJs Repræsentantskab drøftede:
Der var i Repræsentantskabets drøftelse af optimistiske og pessimistiske scenarier enighed om, at modellen tilsyneladende (hvis alle fakulteters ph.d.-skoler delegerer midler til FUP’erne i det omfang, som man lægger op til) giver et tilstrækkeligt økonomisk grundlag for at tilvejebringe et alsidigt kursusudbud i det påtænkte landsdækkende FUP-netværk. Men der var udbredt betænkelighed med hensyn til om den påtænkte organisatoriske struktur giver den fornødne handlekraft i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af en kursusvifte præget af den alsidighed og kvalitet, som vi kender det fra FMKJ.
Desuden er der risiko for, at netværksmodellen bliver meget topstyret af FUP-lederne, og at de ph.d.-studerendes indflydelse og medvirken vanskeliggøres. Der var endvidere bekymring for, at de forskellige organisatoriske rammer om ph.d.-uddannelse på de nuværende FMKJ-institutioner, specielt den faglige indplacering af ph.d.-skolernes profil, og deres relation til underliggende FUP’er, kan komme til at marginalisere nogle af FMKJ-interessenterne (RUC, CBS, ASB) og nogle af de tværfagligheder som i dag kendetegner fagområdet (samfundsvidenskab, teknisk videnskab).
Mere konkret mener FMKJ, at der er disse mangler ved aftalen:
1. Behov for hyppigere koordinrende og initiativtagende møder
Hvis der skal sikres et kvalitetspræget fælles kursusudbud, er det nødvendigt med mere end ét årligt møde mellem ph.d.-skoleleder og FUP-ledere. I hvert fald bør FUP-lederne mødes mindst én gang pr.semester, og der bør også sørges for en valgt leder (på omgang) og måske et (lille) fælles sekretariat.
2. Aftalen omfatter ikke nødvendige tematiske kurser
Det er fint, at der lægges op til et nationalt samarbejde om tre kursustyper, A, B, og C. Men de er i udgangspunktet overvejende, hvad man kan kalde procesorienterede ift. ph.d.-forløbet (introduktion, midtvejsseminar), og der mangler den type kurser, som FMKJ hidtil har excelleret i: Emnekurser inden for ting som Virtual Worlds, Media and democracy, Oplevelsesmedier, Risk and crisis communication, samt måske mere fagligt/metodeorienterede kurser som Feltarbejdets Metodologier, og også fag-teoretisk orienterede kurser (teorier om gamle og nye medier, fx.). Det forekommer svært at se, hvordan et kursusudbud som fx FMKJs for 2009 (se fx http://fmkj.dk/?page_id=4) skal kunne realiseres i den organisatoriske ramme, som aftalen lægger op til. Rammen virker derfor uhensigtsmæssig i forhold til de kursusbehov, som FMKJ har erfaring for findes hos ph.d.-studerende på det medie/kommunikations/journalistiske område.
Det forlyder fra et møde mellem alle ph.d.-skolelederne på humaniora i 15. december 2009, at sådanne specifikke ph.d.kurser (undertiden benævnt ’D-typen’) “bør” kunne indeholdes i dekanernes foreslåede Type B-kurser. Imidlertid må FMKJ spørge, hvordan det konkret skal kunne lade sig gøre for en typisk ph.d.-studerende i løbet af ét årligt B-kursus at få opfyldt de faglige behov, som vedkommende indhøster på de 2-3-4 FMKJ-kurser, som vedkommende deltager i under den nuværende FMKJ-ordning? Er det fx tanken, at de seniorforskere, der typisk medvirker i FMKJs mange temakurser så på én gang skal indforskrives til ét B-kursus?
Det virker således, som om notatet, på FMKJs område, ikke lever op til sin erklærede hensigt om, at typologien med A/B/C-kurser er ordnet efter klassisk efterspurgte kursusbehov.
3. Dårligere mulighed for ad-hoc kurser
Ved FMKJ-Nævnets diskussioner om dekanernes ramme er der endvidere blevet udtrykt frygt for, at den mindre formelle netværksstruktur med kun ét årligt møder betyder, at muligheden for med kort varsel at arrangere kurser, ”når lejlighed byder sig”, forsvinder.
4. Fare for marginalisering af feltets meget brede tværfaglighed
Aftalen tager ikke højde for de tværfagligheder, som går på tværs af hovedområder som Hum, Sam, Nat og Tek, og som FMKJ i dag tilgodeser gennem kurser i digitale medier, design, nye systemer, STS, o.lign. Forslaget vil amputere IT-feltet og samfundsvidenskab fra humanistisk medie- og kommunikationsforskning.
5. Dårligere mulighed for internationalt samarbejde
Desuden ser netværksmodellen ud til at sætte et værdsat element i den nuværende organisering over styr: de muligheder, FMKJ i dag har for at være samarbejdspartner for nordiske og europæiske kursus- og sommerskoleinitiativer.
FMKJs ønskeseddel
På FMKJs ønskeseddel står der derfor en alternativ finansierings- og organisationsmodel, der på den ene side sikrer netværket mulighed for hyppig og kontinuerlig kursuskoordinering og langsigtet planlægning (og ligeledes muligheden for at handle hurtigt med ad hoc-kurser), på den anden side sikrer de ph.d.-studerendes mulighed for at vælge kurser der reelt opfylder deres behov og interesser. Begge hensyn kunne muligvis tilgodeses ved, at et fakultets bevilling til ph.d.-kurser går til ph.d.-skolelederen, der videregiver en formaliseret ’trækningsret’ til FUP-lederne, der muliggør at disse så kan samarbejde også om D-kurser gennem det fagspecifikke netværk. Men der er ikke meget, der tyder på, at dekanerne er indstillet på at afgive magten over forskeruddannelsens økonomiske aspekter.
Afslutningsvis skal det nævnes, at FMKJs Nævn i den kommende tid skal drøfte, hvordan de formelle rammer for en afvikling af FMKJ kan se ud. Der er ikke i FMKJs vedtægter taget højde for en nedlæggelse af konsortiet. Formentlig skal der i løbet af 2010 afholdes et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, der træffer beslutning om bodeling, m.v. Endelig skal der findes en juridisk og ressourcemæssigt holdbar løsning på, hvem der har det fremtidige ansvar for de ph.d.-studerende, der gennemfører deres ph.d.-uddannelse og ph.d.-projekter på FMKJ medlemsinstitutioner, men hvis bevilling af Forsknings- og Innovationsstyrelsen formelt er tildelt FMKJs leder.
Kim Schrøder
Leder af Forskerskolen i Medier, Kommunikation og Journalistik
