Archive for the ‘bøger’ Category
To nye bøger fra Aalborg Universitetsforlag
Det store sceneskift. Fremtidens kommunikation af Christian Have.rent a car bulgaria
http://www.forlag.aau.dk/index.php?id=10&tx_ttproducts_pi1[backPID]=2&tx_ttproducts_pi1[product]=419
Tæppet er ved at gå ned for det oplevelsessamfund, vi har kendt i mange år, og ind på scenen træder i stedet version 2.0 af oplevelsesøkonomien: Det kommunikative samfund. Det betyder ikke, at vi er færdige med at hungre efter oplevelser. Tværtimod! Ethvert budskab, det kommunikeres til os, skal i fremtiden være en oplevelse, og det gælder uanset, om det kommer fra chefen, den lokale købmand eller en stor international filmproduktion. Men efterspørgslen vil ændre karakter. Der vil opstå en ny alliance mellem det kommercielle og substantielle.
Vi er ved at være trætte af glitrende indpakning og spektakulær iscenesættelse, der ikke skjuler andet end ophavsmandens trang til at tjene penge. Fremover vil vi, inden vi finder pengepungen frem, se nøje på, om et projekt, et produkt, en oplevelse eller en event kommunikerer stærke etiske budskaber og meningsfyldte perspektiver, som vi kan bruge i arbejdet med at opbygge vores egen identitet.
Om forfatteren:
Christian Have, født 1954, direktør for Have PR & Kommunikation og adjungeret professor ved Aalborg Universitet. Professionel musiker i Danmark, Spanien og USA frem til 1983, hvor han grundlagde Have PR & Kommunikation, der i dag betragtes som Skandinaviens førende PR- og kommunikationsbureau inden for kultur- og underholdningsbranchen. Har tidligere udgivet bogen “Synlighed og eksistens”, der netop er udkommet på engelsk og ligeledes udkommer på kinesisk inden for den nærmeste fremtid.
Intimideringskommunikation af Thomas Borchmann & Bendt Torpegaard Pedersen m.fl
http://www.forlag.aau.dk/index.php?id=10&tx_ttproducts_pi1[backPID]=2&tx_ttproducts_pi1[product]=416
Intimideringskommunikation er kommunikation der sigter mod at frembringe tilslutning eller underkastelse ved stimulering af fornuftssuspenderende følelsesaktiveringer og sårbarhedsfrembringende og kollektiveroderende processer.
Intimideringskommunikation kan foretages i et utal af relationer, men finder sin bedste grobund på steder, hvor der allerede foreligger en magtasymmetri mellem kommunikationsafsender og kommunikationsmodtager. F.eks. på arbejdspladsen.
Intimideringskommunikations hovedstrategi er fremvisning af styrke, såvel som viljen til at bruge den, men magt- og styrkefremvisninger kan foretages på et utal af forskellige måder. Bl.a. ved anvendelse af transparente løgne, fremvisning af den andens manglende modmagtsmulighed og en egen råhed.
I antologien analyseres en række eksempler på intimideringskommunikation, der sigter mod at frembringe de ansattes tilslutning til – eller resignerende accept af – de præstationsmål og adfærdsfordringer, der fremsættes på arbejdspladsen.
Ny bog: sport og medier – en introduktion
Hej,
Sport och medier. En introduktion (628 s.) finns nu att tillgå. Se bifogad information.
Boken, som har ett medie- och idrottshistoriskt upplägg, kan beställas från
Se flyer: sport och medier – en introduktion
Med vänlig hälsning
Peter Dahlén, Førsteamanuensis
POSTADRESS:
Universitetet i Bergen
Institutt for informasjons- og medievitenskap
Peter Dahlén
Postboks 7800
N — 5020 BERGEN
NORGE
tel. arb: +47 — 55 58 91 10
tel. hem: +47 — 55 22 62 42
e-adress: peter.dahlen@infomedia.uib.no
Samfundets medialisering
Ny bog af Stig Hjarvard: “En verden af medier. Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg”, Samfundslitteratur.
Bogen præsenterer en sociologisk teori om mediernes indflydelse på kultur og samfund. Gennem en række dybtgående analyser af politik, religion, sprog og leg viser bogen, hvordan medierne gradvist har forandret både det store samfunds institutioner og det enkelte menneskes normer, adfærd og karakter.
Mere information her:
http://medialisering.media.ku.dk/publikationer/en_verden_af_medier/
Ib Bondebjerg: Virkelighedens fortællinger. Den danske tv-dokumentarismes historie
Virkelighedens fortællinger er den først bog, der grundigt og perspektivrigt skildrer den danske tv-dokumentarismes historie fra den spæde start i 1951 til det globale og sammensatte mediebillede efter 2000. Bogen er både tv-historie, genre-historie og kultur- og social-historie. Tv-dokumentarismen er om noget en genre, der fortæller om bl.a. danskernes hverdagsliv, om de sociale grupper, om politik, familieliv, om kønsroller og kærlighed i en periode, hvor det danske samfund undergår store forandringer. Tv-dokumentarismen har været med til at skabe et billede af Danmark ved at fortælle virkelighedshistorier fra Skagen til Gedser, fra landsby til storby og ved at tage os ud i den globale verden, endnu før danskerne selv begyndte at rejse i stort omfang.
Bogen rummer en ny teori om dokumentarismens hovedgenrer og æstetik og deres forhold til virkeligheden og modtageren. Den danske dokumentarismes historie beskrives i tre store perioder. I perioden 1951-1964 skal tv-dokumentarismen finde sine egne ben, men der laves allerede fremragende dokumentarisme af folk som bl.a. Christian Kryger, Sigurd Lefèvre, Gerda Pullen, Lis Møller og Mogens Vemmer. 1964-1988 er DR’s klassiske monopolperiode med et bredt register af dokumentariske genrer fra de kritisk undersøgende til de dramatiserede former og med B&U’s frække eksperimenter. Det er bl.a. Jørgen Flindt Pedersens, Poul Martinsens, Poul Neesgaard og Poul Trier Petersens periode. I perioden efter 1988 er vi inde i monopolbruddets og globaliseringens tidsalder. Fra 1988-1996 får tv-dokumentarismen en stærk periode med DR-dokumentargruppen, TV2’s Fak2eren og Reportageholdet. Men med den øgede konkurrence og reality-tv’s gennembrud ryger tv-dokumentarismen ind i en voldsom krise efter 1996. En ny generation markerer sig dog også, og i horisonten venter den digitale revolution som grundlæggende vil forandre den tv-kultur, vi kender.
Virkelighedens fortællinger handler om stolte traditioner og opbrud, og den læser den danske tv-dokumentarismes historie som en del af en bred Danmarkshistorie. Det er virkelige historier om et Danmark i opbrud og om udviklingen fra landbrugssamfund til industrisamfund og informationssamfund, fra en nation lukket om sig selv til en del af en global verden.

Bogen indeholder bl.a. følgende kapitler:
- Autentisk kreativitet
- Tv-dokumentarismens historie og genrer
- Tv-journalistik og dokumentarisk filmkunst: historien om en kompliceret relation
- Dokumentarisme for øjne og ører:Tv‐dokumentarismens mediehistoriske inspirationskilder
Dokumentarismen, virkeligheden og modtageren - Det offentlige og det private: Dokumentarismens sociologi
- Dokumentarismens genreteoretiske landskab
- Autentisk kreativitet: en ny genreteori for dokumentarismen
- Det nationale og regionale øje
- Pionertiden 1951-1964
- Da landet blev by: hverdagslivets og samfundets forandring
- Dokumentarisme uden hjemsted: den institutionelle kontekst
- Portrættets og interviewets kunst
- Reportager fra hverdagen
- Det etnografiske kamera: Christian Krygers dokumentarisme
- Det nationale rum og den store verden
- De unges virkelighed og det samfundskritiske blik
- Magtkritik og virkelighedseksperiment
- Den klassiske public service-kultur 1964-1988
- Velfærdssamfund og kulturel forandring: på vej mod en ny modernitet
- Dokumentarismens mange centre: kreativ ny udvikling og institutionel styrkelse
- Den kritiske og kreative sandkasse: B&U-dokumentarismen
- Hverdagsportrættet og det politiske og kulturelle portræt
- Den historiske dokumentarismes gennembrud
- Social reportage og human interest
- Journalisten som detektiv: Den samfundskritiske dokumentarisme
- Den iscenesatte virkelighed: den dramatiserede dokumentar
- Fra klassisk dokumentarisme til reality-tv
- Monopolbrud og tv-dokumentarismens krise (1988-)
- Informationssamfund og globalisering: den refleksive modernitet
- Mediekulturen efter monopolbruddet
- En tv-legendes storhed og fald: DR‐dokumentargruppen
- Virkeligheden i følge TV 2
- DR2: Den anderledes og eksperimenterende kanal
- Politik og kultur bag scenen: den nye portrætdokumentar
- Reality-tv, tabloidisering og hverdagsdokumentar
Læs mere her: http://www.forlagetsl.dk/Visning-af-titel.242.0.html?&cHash=7b3f545f11&ean=9788759313213
Forbrugssituationer. Perspektiver på oplevelsesøkonomi
Oplevelsesøkonomien har sat nye dagsordener for at forstå den aktuelle kultur- og erhvervsudvikling. Denne bog handler om forbrugeren, som er det egentlige omdrejningspunkt i oplevelsesøkonomien. Forbrugeren er ikke kun køber eller slutbruger af oplevelser. Hun eller han er et individ med drømme, ønsker og livsprojekter, som kræver oplevelser for at udfolde sig, lykkes og blive fortalt. Virksomheder og organisationer kan skabe mere eller mindre vellykkede rammer for forbrugernes oplevelse, men der sker intet, hvis individet ikke er stemt til oplevelsen og kan bruge den til noget positivt i sit liv.
Bogens 12 analyser bidrager med nye indsigter i det moderne oplevelsesorienterede forbrug: fra at opleve sig selv som en ”fuldblods kvinde” i lækkert undertøj, at udforske regnskovens mysterier som øko-turist eller at erfare Holocaust på egen krop gennem vellykket museumsarkitektur til selv at gestalte et alternativt vareunivers for at give sit barn og gæsterne en uforglemmelig konfirmationsoplevelse.
Stimulering, meningsskabelse og identitet er, hvad det handler om for forbrugeren i oplevelsesøkonomien. Bogen behandler det kulturelle, symbolske, narrative og refleksive niveau i oplevelsen, og de forskellige cases præsenterer en bred vifte af kvalitative metoder, som kan anvendes til at analysere og vurdere forbrugsbaserede oplevelser.
Bogen er tredje bind i ExCITe-serien om oplevelsesøkonomi, de kreative industrier og IT-støttede oplevelser. Første bind, Oplevelser: Koblinger og transformationer, om kreative alliancer, oplevelsesdesign og it-støttede oplevelser udkom i foråret 2006. Andet bind, Oplevelsesøkonomi. Vinkler på forbrug, som giver en teoretisk belysning af oplevelsesbegrebet i oplevelsesøkonomien, udkom i foråret 2007.
Om redaktørerne
Tove Arendt Rasmussen, lektor, ph.d., er ansat ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Leder af erhvervsnetværket Shoplev – om shopping og oplevelse i detailhandlen. Forsker i interaktive digitale medier, oplevelsesøkonomi og brugerdreven innovation.
Christian Jantzen, lektor i medieteori og kulturanalyse, er Institutleder på Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Forsker i markedskommunikation, kulturanalyse og kulturteori og tilhører forskningsgruppen MÆRKK (Markedskommunikation & Æstetik)
————————————————————————————————————————
Forbrugssituationer. Perspektiver på oplevelsesøkonomi.
Af Christian Jantzen & Tove Arendt Rasmussen (red.)
Kr. 325,- , 472 sider.
ISBN: 978-877307794-8
Aalborg Universitetsforlag
Niels Jernes Vej 6B
9220 Aalborg Ø
Tlf: (+45) 96 35 71 40
Fax: (+45) 96 35 00 76
aauf@forlag.aau.dk
Bogen kan erhverves direkte fra forlaget via www.forlag.aau.dk eller gennem samtlige landets boghandlere. Bogens forside