Seminar: Fra aktuelle mediekilder til kulturarv

Seminar på Statsbiblioteket i Århus d. 27. oktober 2010 kl 10 – 16.

Det er forbundet med særlige udfordringer at sikre mediekilders bevægelse fra at være del af et dagsaktuelt mediebillede til at blive en del af den nationale kulturarv. Disse udfordringer er ikke blevet mindre med overgangen fra analoge til digitale kulturarvssamlinger. Onsdag d. 27. oktober afholder Statsbiblioteket et seminar med fokus på roller og processer i arkivering af danske mediekilder og på brug af mediesamlinger til forskning. I forbindelse med seminaret er der rundvisning i Statsbibliotekets mediesamling og digitaliseringslokaler.

Seminaret er organiseret af Statsbiblioteket i samarbejde med forskningsprojektet LARM.

Oplægsholdere, bl.a.
Niels Brügger, Aarhus Universitet
Charles Ess, Aarhus Universitet
samt lydarkivarer og digitaliseringseksperter fra Statsbiblioteket

Tilmelding og program
Seminaret er gratis, og alle er velkomne. Tilmeldingsfrist d. 13. oktober.
Program og tilmelding på Statsbibliotekets hjemmeside.

Sted
Statsbiblioteket, Århus

Spørgsmål ang. seminaret kan rettes til Maria Hvid Stenalt på mhs[at]statsbiblioteket.dk

Call for papers: Globale fortællinger / Global Tales (English version below)

Tema: Globale fortællinger
Globale fortællinger kan på makroniveau forstås som globalt udbredte tanker, idéer og diskurser; noget der danner ramme for verdenssamfundet, fx den neoliberalistiske fortælling. I denne globale fortælling afføder velstand, overflod, afregulering og afskaffelse af toldbarrierer positive associationer, og staten ses som en forhindring for dynamik, vækst og udvikling. Fortællingen, der har haft stor indflydelse på de politikker som er blevet ført i forskellige nationer på de forskellige kontinenter, har efter murens fald skabt grobund for hvad Barber har døbt den vestlige verdens kultur, McWorld, en global, homogeniseret forbrugerkultur, hvor der høres den samme musik, ses det samme TV og gås i det samme tøj.

I Asien, Latinamerika og Afrika har fascinationen af produkter af den vestlige modernitet en lang historie. Ikke kun tøj, møbler og biler, men også kulturelle produkter. Fra 1980 og fremover har verden oplevet en kulturel amerikanisering gennem det massive forbrug af amerikanske materielle og symbolske produkter som fastfoodkæden McDonald’s, Nike og Blockbuster. Shopping Malls har spredt sig til Østeuropa, Latinamerika og Asien; ærkeamerikanske i deres oprindelse, men nu fremtrædende symboler for den globale kultur. Filmindustrien – ikke mindst Hollywood – og kabel TV har skabt en fælles forestillingsverden med skikkelser, personer og fortællinger, som gør det muligt for alle tilskuere i verden at projicere deres oplevelser, drømme og håb i dem og gennem dem.

De samme koncepter realiseres i forskellige lande gennem programmer som Vild med dans og X-faktor. Programmer som disse indeholder fortællinger som du skal tro du er noget og det er godt at være kendt, og man kan således også tale om globale fortællinger på mikroniveau.

I dag er identitet ikke på forhånd givet af tradition eller kultur, og det enkelte individ må selv skabe en selvforståelse. Rammerne herfor er postmodernismen, der også kan anskues som en global fortælling. I denne fortælling opfattes kulturer, subjekter og identiteter som ikke-vedvarende, og alt er i princippet til forhandling.

Hvor det lokale – familien, landsbyen, nationen osv. – i tidligere tider havde den mest afgørende betydning for forestillinger og relationer, er adgangen til resten af verden i dag større, både i konkret fysisk forstand og i teknologisk forstand, og forestillinger og relationer tager derfor ofte afsæt i et mere globalt perspektiv. Det er alment kendt, at forandringer på ét sted kan skabe forandringer globalt. Det er fx ikke tilstrækkeligt at tænke i nationale baner, da ikke alt holder sig inden for grænserne, fx klimatiske og økonomiske problematikker. Den øgede interaktion medfører forskydninger i kulturerne.

Ifølge Giddens bidrager individer ved at skabe deres selvidentitet til at forårsage sociale påvirkninger, der er globale i deres konsekvenser. Vi er omgivet af fortællinger og mulige valg, vi kan foretage os, men netop det valg, vi foretager i hver enkelt situation, har konsekvenser ikke bare for vores egen selvfortælling, men også for andres. Og omvendt. Dette forstærkes, efterhånden som vi er blevet stærkere forbundet i netværk af informationsteknologi, medier osv. Vi befinder os i en dialektik mellem det lokale og det globale.
Alt i alt er den samlede globale referenceramme enorm, og der kan opstå nye mere ensartede fortællinger af mere global karakter. Måske kan man endda sige, at globalisering også er en epoke af globale fortællinger.

Globale fortællinger behøver dog ikke lede tankere hen på det mere moderne samfund, men kan også være til enhver tid eksisterende historier af mere almenmenneskelig karakter. Der eksisterer et hav af sagn og myter fra forskellige dele af verden med universelle tematikker, dilemmaer og moraler. Disse genfindes i fx (folke)eventyr og tegnefilm, hvor fortællingen forstås med udgangspunkt i fællesforståelser.

Der søges bidrag inden for emnerammen globale fortællinger, hvad enten disse forstås på makroniveau, på mikroniveau eller på en helt tredje måde. Forslag til artikel, inkl. abstract på 150 ord, sendes til Pablo Cristoffanini (pablo@hum.aau.dk) og Lotte Dam (ld@hum.aau.dk) senest d. 15/10 2010. Accepterede artikelforslag – der følger Harvard System Style Sheet – sendes til redaktionen senest d. 1/12 2010, hvorefter de vil blive sendt til anonym bedømmelse. Artiklernes omfang er 15.000-25.000 tegn, inkl. mellemrum. Tidsskriftet udkommer foråret 2011. Se i øvrigt tidsskriftets hjemmeside www.akademiskkvarter.hum.aau.dk

- – -

Theme: global tales
At a macro level global tales may be understood as globally disseminated thoughts, ideas and discourses; something that is a framework for the global community, e.g. the neo-liberal narrative. In this global narrative wealth, surplus, deregulation and repeal of custom barriers give positive associations, and the state is regarded as an obstacle to dynamic growth and development. After the fall of the Berlin Wall this narrative, which has influenced the policies of different nations on different continents, has provided a breeding ground for what Barber has christened Western culture, McWorld, a global, homogenized consumer culture, in which the same music is listened to, the same television is watched, and the same clothes are worn.

In Asia, Latin America, and Africa the fascination with products from Western modernity has had a long history, not only clothes, furniture, and cars, but also culture products. After 1980 the world has witnessed a cultural Americanization through the massive consumption of American material and symbolic products such as the fast food chain McDonald’s, Nike and Blockbuster. Shopping Malls have proliferated in Eastern Europe, Latin America and Asia, American through and through in their origins, but now notable symbols of the global culture. The film industry, especially Hollywood, and cable TV have created a common world of the imagination with figures, characters and narratives that make it possible for the audience of the world to project experiences, dreams and aspirations into them and through them.

The same concept is realized in different countries through programs such as Strictly Come Dancing and The X Factor. Programs such as these contain tales like Believe in yourself and It is good to be famous, and in this way there are also global tales at a micro level.

Today identity is not shaped by a priory tradition or culture, and the individual must create its own self-perception. The framework for this is postmodernism, which can be regarded as a global tale as well. In this tale cultures, subjects, and identities are seen as temporary, and in principle everything is negotiable.

Earlier on the local – e.g. the family, the village, the nation etc. – had the most decisive influence on ideas and relations, but today the access to the rest of the world is easier, both in a concrete physical sense and in a technological sense, and ideas and relations have their point of departure in a more global perspective. It is generally known that changes in one place may create global changes. For instance it is not enough to think nationally, as not everything can be contained within borders, e.g. questions of climate and of economics. This heightened interaction causes displacement of cultures.

According to Giddens the individual can participate in the creation of social influences through its creation of its own identity, and these social influences are of a global nature in their consequences. We are surrounded by narratives and possible choices, but the choice we make in every single situation has consequences for not only our own personal narrative, but also for others’. And vice versa. This is strengthened as we get more closely connected in networks of information technology, media etc. We are in a dialectics between the local and the global. The total global frame of reference is enormous, and new, more uniform tales of a more global character may arise. It may even be ventured to say that globalization is also an epoch of global narratives.

Global tales do not necessarily pertain to modern societies, but they may also be stories of any time common to all mankind. There is a treasure trove of legends and myths from different parts of the world with universal themes, dilemmas and morals. These can be found again in for instance folktales and cartoons, where the story is appreciated in a common understanding.
We call for articles within the theme of global tales, and they may be understood at a macro level, a micro level on in a different way.

Suggestion for articles, including an abstract of 150 words to be mailed to Pablo Cristoffanini (pablo@hum.aau.dk) and Lotte Dam (ld@hum.aau.dk) no later than 15 October 2010. Accepted articles – using the Harvard System Style Sheet – to be mailed to the editors no later than 1 December 2010. Articles will then be reviewed anonymously. The articles should be around 15,000-25.000 keystrokes. The issue will be published in the spring of 2011. See also the journal’s website: www.akademiskkvarter.hum.aau.dk

Kjetil Sandvik, MA, PHD, Associate Professor
Educational coordinator of Master in Cross-Media Communication: http://cross-mediacom.dk
Dept. Media, Cognition and Communication
Film and Media Studies Section
Njalsgade 80, room 17.2.17
DK-2300 Copenhagen S
Phone: +4524944770
Mail: sandvik@hum.ku.dk
Website: http://filmogmedie.ku.dk/ansatte/profil/?id=269353
Research project: Crime fiction and crime journalism in Scandinavia: http://www.krimiforsk.aau.dk
Nordic research network (NordForsk): The Culture of Ubiquitous Information: http://ubiquity.nu/

Ny bog: Den oplevede virkelighed – 11 eksempler på kvalitativ metode i praksis

Den oplevede virkelighed – 11 eksempler på kvalitativ metode i praksis
(Thomas Bjørner, red.), Aalborg Universitetsforlag, 225 sider. Kan købes via: www.forlag.aau.dk
Pris: 225,-

Denne antologi beskriver og diskuterer nye og forskellige former for interview- og observationsmetoder. Antologien har fokus på udfordringer, problemstillinger, dilemmaer samt fordele og ulemper ved forskellige former for kvalitative metoder. De 11 bidrag tager udgangspunkt i konkrete cases, der på forskellige måder undersøger et eller flere udvalgte fænomener. Antologien kommer udover refleksioner over den kvalitative metode med en række konkrete bud på, hvorledes forskellige kvalitative metoder udføres i praksis, herunder feltarbejde og observationer i både private og offentlige rum samt eksperimentelle metoder og værktøjer.

Bogen er et must for alle der arbejder med kvalitative metoder.

Bedste hilsner
Thomas Bjørner