Media & Mobility: hør Meyrowitz og Ling på Københavns Universitet

MEDIA & MOBILITY

September 7, 2007, 9:00 am-16.30 pm
University of Copenhagen, Southern Campus, Room 23.0.49

Mobile phones enable us to stay connected anytime, anywhere. The mobile phone, however, is only the latest in a series of modern media that provide access to information, and to communication with other people, across geographical and social distances. This research seminar takes stock of media and mobility, revisiting classic questions of ’local’ and ’global’ communication, and raising new issues for studies of mobile and ubiquitous media.

The seminar features keynotes by two prominent international scholars in this area – Joshua Meyrowitz, USA, and Rich Ling, Norway. In addition to presentations of ongoing research projects by Danish researchers, the program also includes a panel debate joining researchers and industry representatives from Telenor, TDC Mobile, and DR who will address themes at the crossroads of research and development.

Please distribute widely. The full program will be published in early August.

Organized by Film & Media Studies, Department of Media, Cognition and Communication, University of Copenhagen

Contact:
Klaus Bruhn Jensen (kbj@hum.ku.dk)
Gitte Stald (stald@hum.ku.dk)

Rikke Schubart: Super Bitches and Action Babes

Ny bog fra Rikke Schubart:
Rikke Schubert: Super Bitches and Action Babes

DEN KVINDELIGE HELT ER SMUK, SEJ OG SEXET –
OG NU KOMMER HENDES HISTORIE

Den 1. juli kommer den første filmhistoriske bog om den kvindelige helt i populærfilm som Kill Bill, Charlie’s Angels, Nikita og Aliens. Den er skrevet af den danske filmforsker Rikke Schubart og udkommer på det amerikanske forlag McFarland.

De fleste husker Uma Thurman, der nådesløst svang sit samuraisværd i Quentin Tarantinos Kill Bill, så lemmerne føg os om ørerne. Vi husker også Charlie’s Angels og Lara Croft: Tomb Raider. Og senest har Keira Knightley geoplivet den kvindelige pirat i Pirates of the Caribbean: At World’s End. Men hvem ved, at japanske Meiko Kaji var hævner med samuraisværd i Lady Snowblood i 1973? Hvor mange kender Pam Grier, hvis seje actionfilm gjorde hende til Hollywoods sorte superstjerne i 70erne? Og ved nogen, at verdens flittigste kvindelige helt hedder Cynthia Rothrock, at hun er ubesejret verdensmester i karate, og at hun har spillet hovedrollen i 45 actionfilm?

Med Super Bitches and Action Babes: The Female Hero in Popular Cinema, 1970-2006 får den kvindelige helt sin egen filmhistorie. I tolv kapitler tager den danske filmforsker Rikke Schubart læseren med rundt i den kvindelige helts univers, fra de rå exploitationfilm i 70erne til nutidens blockbusters, fra amerikansk action til asiatisk kampkunst. Bogen beskriver fem arketyper – dominatrix, amazone, mor, datter, hævnerske – og ser på kvindelige helte i actionfilm, drama, science fiction, kvindefængsels-film og krigsfilm. Bogen udkommer på det amerikanske forlag McFarland den 1. juli 2007.

Kvindelige helte i fire årtier
Engang var helte noget med mænd, muskler og maskinpistoler, men i det seneste årti har den kvindelige helt givet mændene baghjul. Populære computerspil som Tomb Raider og Resident Evil er blevet succeser med Angelina Jolie i to Tomb Raider-film og supermodellen Milla Jovovich i to Resident Evil-film, og gamle tv-serier som Charlie’s Angels bliver nye filmhits med stjerner som Cameron Diaz, Lucy Liu og Drew Barrymore. Nutidens kvindelige helte spilles af Hollywoodstjerner i film med trecifrede millionbudgetter.

Men da hun blev født i halvfjerdserne, var hun et eksotisk fænomen i rå spekulationsfilm, der ofte var med amatør-skuespillere. Således var Pam Grier telefondame, indtil hun fik sit gennembrud i kvindefængselsfilm optaget i Filippinerne. Derefter avancerede hun til actionfilm med Coffy (Hævner uden nåde) og Foxy Brown, der gjorde Grier til Hollywoods første sorte stjerne og kvindelige actionhelt. Grier var ingen “pæn pige”; hendes figurer skjulte barberblade i håret og skød skurkene i skridtet! Halvfjerdsernes kvindelige helt kæmpede indædt i drama, fængselsfilm og actionfilm for at overbevise Hollywood om, at kvinder også mestrede vold, våben og selvtægt.

I firserne fik filmene større budgetter og titler som Red Sonja (De Frygtløse), Aliens – det endelige opgør og Nikita blev modtaget med begejstring. Men først i de sidste ti år har hun udkonkurreret mændene og erobret lærredet med Charlie’s Angels, Charlie’s Angels: Uden hæmninger, Lara Croft: Tomb Raider, Lara Croft Tomb Raider: Cradle of Life, Kill Bill Vol 1, Kill Bill Vol 2, Mr. and Mrs. Smith – for ikke at nævne tv-serier som Xena: Warrior Princess og Alias.

Feminisme eller udnyttelse?
Alle er ikke lige begejstrede. Anmeldere og publikum er delt i to lejre: de, der mener, en kvindelig helt bare er endnu en måde at udnytte kvinder på, og de, der mener, at kvindelige helte er nye forbilleder for kvinder. Også Hollywood er nervøs for spørgsmålet om ligestilling (er den kvindelige helt feminist?). Er hun et forbillede for en ny generation kvinder?

Rikke Schubart svarer på det spørgsmål: “Ja og nej. Det er tydeligt, at når populærfilm kommer ind på ligestilling mellem kønnene, som i krigsfilmen G.I. Jane med Demi Moore, så bliver den en økonomisk fiasko. En film som Cutthroat Island – Djævleøen med Geena Davis ruinerede sit filmselskab. På den anden side tror jeg, at unge kvinder bruger de nye kvindelige helte som rollemodeller. Unge kvinder er parat til at lege med flere roller. Vi vil gerne både have ligestilling og være smukke som Angelina Jolie og kunne kampsport som pigerne i Charlie’s Angels. Kvinder vil have mange valgmuligheder – og hvem siger nej til at være stærk, sej og sexet?”

Okay, måske kan alle kvinder ikke være helte. Men hvorfor ikke dele drømmen? I Catwoman fra 2004 siger Halle Berry, der spiller Catwoman: “Frihed er magt. Jeg har fået som gave at kunne leve mit liv uden angst og grænser – og her begynder min rejse.” Her begynder også Super Bitches and Action Babes. Uden fordomme og med masser af stærke kvinder.

Om Rikke Schubart
Rikke Schubart er lektor ved Syddansk Universitet, hvor hun underviser i film og medier. Hun har skrevet I lyst og død: Fra Frankenstein til splatterfilm (1993), Verdens 25 bedste gyserfilm (2001) og Med vold og magt: Actionfilm fra Dirty Harry til The Matrix (2002). Hun har desuden redigeret antologierne Made in America: Tendenser i amerikansk film (med Heidi Jørgensen, 2003) og Femme Fatalities: Representations of Strong Women in the Media (med Anne Gjelsvik, 2004). Hun forsker i amerikansk populærfilm, især gyserfilm, actionfilm og krigsfilm. Hun er gift og har to børn og to katte og er netop begyndt at spille computerspil.

Super Bitches and Action Babes: The Female Hero in Popular Cinema, 1970-2006 (360 sider, 60 illustrationer) udkommer officielt den 1. juli 2007. Den kan købes på amazon, 35 $, og i danske akademiske boghandler.

Rikke Schubart træffes på schubart@litcul.sdu.dk
Henvendelse til McFarland kan ske til Beth Cox på BCox@mcfarlandpub.com
anmeldereksemplar kan rekvireres på eurospan@turpin-distribution.com

FUN FACTS om den kvindelige actionhelt

Om Pam Grier (1970erne)
Da Pam Grier kom til prøveoptagelser på Pulp Fiction, ville Quentin Tarantino ikke prøvefilme hende. Hun var hans største idol, og han skrev i stedet Jackie Brown (1997) med en hovedrolle til Grier.

Sorte skuespillere var en sjældenhed i 1970. Da Grier dukkede op til prøvefilming på The Big Doll House (1971), var Roger Corman på udkig efter en hvid pige. “Corman lod mig prøve en hvid piges rolle. Han sagde, at han ledte efter én, der var aggressiv og sexet, og jeg tænkte, at hvis jeg viste, hvor aggressiv og sexet jeg var, ville ingen spekulere over min hudfarve.” Pam Grier blev den første kvindelige sorte stjerne i Hollywood.

Om I Spit On Your Grave (1978)
Instruktør Meir Zarchis film om en kvinde, der myrder sine fire voldtægtsmænd, blev fordømt af alle anmeldere og forbudt i flere lande, blandt andet England. Zarchi forsvarede sig med, at historien udsprang af, at han selv havde fundet en nøgen og voldtaget kvinde i en park i New York.

I halvfemserne valgte feminister at tolke filmen som en beretning om en kvinde, der gør oprør mod mænds undertrykkelse – og den bliver i dag vist på amerikanske universiteter som et feministisk værk.

Om Aliens (1986)
Ripley i Aliens blev af anmelderne kaldt for ‘Rambolina’. Ligheden mellem Rambo og Ripley skyldes måske, at instruktør James Cameron året før havde skrevet screenplay til Rambo: First Blood Part II (1985).

Fans mener, at Ripley i Aliens er den største kvindelige filmhelt nogensinde. Men feminister afviste Ripley – fordi hendes modstander var en alien af hunkøn, der endda var mor. De mente, hun burde være solidarisk med sin ‘søster’ og bekæmpe patriarkiet.

Om Cynthia Rothrock (1980erne-90erne)
Cynthia Rothrock var den første vestlige kvinde, der blev stjerne i Hongkong. Hun debuterede med Michelle Yeoh i actionfilmen Yes, Madam (1985) og var actionstjerne i Hongkong i firserne. I 1991 skulle hun have spillet sammen med Sylvester Stallone i actionfilmen The Executioner – men han aflyste filmen, og Cynthia blev aldrig stjerne i Hollywood. I stedet er hun kendt som ‘Queen of Video’ med flere end 45 actionfilm. Selvom hun i dag er 49 år, spiller hun stadig karate-kæmpende helt og har en stor fanskare.

Om Cameron Diaz og Demi Moore (2003)
De to kvindelige stjerner møder hinanden som helt og skurk på stranden i Charlie’s Angels: Full Throttle (2003). Moore var i 1993 verdens højest betalte kvindelige stjerne. I 2003 blev Diaz verdens højest betalte, netop med den anden Charlie’s Angels-film.

Årsmøde 1. november: MOBILE MEDIER

Mobile medier

SMID sætter i år fokus på ’Mobile Medier’ på årsmødet den 1. november på Syddansk Universitet i Odense.

Som tidligere år vil arrangementet byde på såvel oplæg som workshops, hvor deltagerne kan præsentere og diskutere projekter, udviklingsplaner og forskning på baggrund af papers. I år vil der være en workshop der handler specifikt om mobile medier samt workshops, hvor temaerne bestemmes af de papers, som ønskes diskuteret.
Hovedtalerne på årsmødet 2007 er Professor Emeritus James Lull fra San Jose University i Californien, Medieforsker Gitte Stald fra IT Universitetet i København og markedschef Claus Stenholt fra TDC Mobil.

Med eksempelvis bærbare computere, mobiltelefoner, I-pods og ikke mindst wireless internet uafhængig af fysisk lokalitet forandres en række af de måder vi arbejder på og holder fri på. Vores brug af mobile medier påvirker hastigheden af informationsspredning og brugerne af mobile medier tænker anderledes om fx mulighederne for at være i social kontakt med andre på, hvad underholdning kan være og hvordan man taler sammen. Mobile medier repræsenterer altså en række fundamentale ændringer i vores kultur, i vores måder at være sociale på, medievaner og i forholdet mellem, hvad vi opfatter som privat og offentligt. Desuden åbner de nye medier en række kommercielle muligheder for en række brancher og er et integreret samfundsmedie, der anvendes samfundsinstitutioner og borgere imellem. Det sætter alt sammen forskningen overfor nye udfordringer, når disse forandringer skal begribes og beskrives.

Årsmødet 2007 vil danne ramme om diskussion af nogle af disse problemstillinger og danne basis for en række betragtninger om, hvad de nye udviklingsmuligheder betyder for henholdsvis kommunikationsbranchen og medieforskningen.

Program

09:00 – 10:00 Morgenkaffe og check in
10:00 – 11:00 Professor Emeritus James Lull “Mobile Expression”
11:00 – 12:00 Medieforsker Gitte Stald ”Mobile Media – Personal, Public, Progressive’’
12:00 – 13:00 Frokost
13:00 – 14:00 Markedschef Claus Stenholt fra TDC Mobil

Pause

14:15 -16:00 Workshops
1. Mobile Medier – workshopleder Ditte Laursen
2. Åbent tema
3. Åbent tema
16:15 – 16:30 Afrunding

Pause

17:00 – 19:00 Generalforsamling (for medlemmer af SMID)
19.00 Middag

Priser
Medlemmer af SMID inkl. kaffe/frokost/middag: kr. 500
Ikke-medlemmer inkl. kaffe/frokost: kr. 600
Medlemmer/ikke-medlemmer der ønsker at deltage uden forplejning: kr. 150 kr

Tilmelding
Send en e-mail til SMID’s sekretær Bente Petersen, bep@imv.au.dk

Afdelingsleder Bente Petersen
Institut for Informations- og Medievidenskab
Helsingforsgade 14
8200 Århus N
Telefon: 89 42 92 02

Du skal oplyse følgende:
- Navn, adresse, tlf. nr.
- Arbejdsplads
- Medlem/ikke-medlem af SMID
- Om du ønsker forplejning
- Præsenterer paper ja/nej (hvis ja; vedhæft en kort beskrivelse på ca. 15 linier)
- Medlemmer af SMID bedes oplyse om de deltager i middagen/generalforsamlingen

Betaling
Tilmeldte modtager et girokort med posten.

Tilmeldingsfrist
1. september.

Mere information og spørgsmål
Dette indlæg vil løbende blive opdateret med mere information vedrørende de tre oplæg og workshoppene. Så kig forbi løbende! I næste uge vil hele programmet være tilgængeligt som PDF fil – også her på siden.
Er der spørgsmål til arrangementet er du velkommen til at kontakte Formand for SMID Unni From, imvuf@hum.au.dk

Årsmødet arrangeres i samarbejde med Institut for Litteratur, Kultur og Medier, SDU.