SMID har eksisteret i over 30 år. Der er sket meget med medieforskning og foreningen i de forgangne 30 år og derfor vil vi gerne opfordre alle, der har haft en andel i SMIDs historie om at bidrage med deres viden om foreningen. Har du været medlem længe og har stor viden om foreningen og dens virke? Har du sjove anekdoter om SMID? Har du været med til årsmøder, som var anderledes – på alle mulige måder? Du har måske ligefrem billeder fra årsmøder eller andre SMID begivenheder? Så vil vi meget gerne høre fra dig!
Vær med til at samle SMIDs historie. Opret dig som bruger på dette website og svar på dette indlæg eller skriv til Jacob Lyng Wieland (jacw@dr.dk), så forsøger vi over tid at sammenstykke SMIDs historie her på websitet.