Sommerhilsen fra SMiDs bestyrelse

Kære SMiD medlemmer

Sommerferien nærmer sig, men inden skal I have en hilsen fra SMiD. I løbet af foråret har vi I SMiDs bestyrelse arbejdet på at få overblik og styr på kontingentindbetalinger og medlemskartotek. Som tidligere beskrevet, har medlemslisten været urealistisk lang og budgettet dermed baseret på en langt større indtægt end den reelle. Dette har vi efterhånden fået ryddet op I og der begynder at tikke kontingent ind på SMiDs konto igen. Der er dog stadig en del, der ikke har betalt – ønsker I fortsat at være medlem af SmiD, bedes I gøre det snarest. Bemærk at kontingentet fra nu af – og fremover – dækker kalenderåret. Og husk at betalt kontingent giver anledning til rabat på årsmødet til november – mere om det herunder.

Undertegnede har hen over foråret deltaget i planlægningsmøder med organisationsgruppen bag NordMedia 2013 samt repræsentanter fra de øvrige nordiske medieforskningssammenslutninger. Programmet skrider fremad som planlagt og der er således al mulig grund til at planlægge en tur til Oslo i august 2013. Se link til konferencen på smid.dk.

Og inden da glæder vi os til at se så mange som muligt af jer på årsmødet den 15.-16. november på Vejlefjord. Temaet for årsmødet er Media and Civic Engagement og vil blive organiseret med en blanding af keynotetalere og workshops med paperpræsentationer. De forskellige workshops vil have forskellige temaer, hvoraf en række vil have relation til de indbudte keynotes. Som tidligere vil der både være mulighed for at præsentere work in progres og mere færdige projekter. Der vil som altid være mulighed for at indsende papers både på dansk og på engelsk.

Vi har pt sat navn på tre workshops:

  • Media and mobility (chair: Thomas Bjørner).
  • Social Media and Civic Engagement – contesting the mainstream. (Chair: Anne Vestergaard).
  • Governance, Political Communication, and Journalism (Chair: Signe Kjær Jørgensen og Mark Ørsten)

Desuden har vi skaffet tre eksterne talere, hvis oplæg på meget forskellig vis forholder sig til årsmødets overordnede tema og specifikt til de tre navngivne workshops:

  • Lance Bennett, Department of Communication, University of Washington. Lance Bennett vil tale om sociale medier, aktivisme og de seneste års ’protest politics’ i USA, Spanien og Mellemøsten.
  • Jens Funder Berg, direktør, Visiolink. Jens Funder Berg vil tale under titlen “De gamle danske aviser/mediehuse og de 1000 apps i Norden og Nordtyskland”. Jens Funder Berg vil pinpointe de største udfordringerinden for mobile e-løsninger til traditionelle trykte medier.
  • Rasmus Kleis Nielsen, RUC: “Politisk kommunikation, nye medier og deltagelse”.Rasmus Kleis Nielsen forsker i politisk kommunikation og kampagneaktivitet, brugen af nye teknologier i politik, og i internationale udviklinger i nyhedsmedierne.

Vi er glade for at kunne præsentere tre så interessante talere, som repræsenterer tre meget forskellige vinkler på nogle meget aktuelle problemstillinger inden for vores felt.

Vi skal understrege, at vi meget gerne modtager forslag til andre workshoptemaer eller evt. paneldiskussioner eller lignende, ligesom I skal være velkommen til at indsende papers, der ikke falder inden for de nævnte workshoptemaer, men blot på anden vis forholder sig til det brede tema for årsmødet som helhed. Vi har stadig luft i programmet…

Der vil i lighed med tidligere år desuden være mulighed for forskningsprojekter, -centre eller –programmer for at sponsorere en special session på årsmødet (vi har tidligere holdt champagnereceptioner, poster sessions mm), ligesom vi meget gerne hører fra jer, hvis I har interessante gæster i perioden, som det kunne være interessant at invitere med. Kontakt bestyrelsen, hvis I har gode ideer af den slags eller andre forslag og inputs.

I forbindelse med årsmødet indkaldes artikler til et særnummer af MedieKultur med samme tema. Call’et til dette kommer ud efter sommerferien.

Deadlines:

  • Tilmelding årsmøde: 14. september. I forbindelse med tilmelding bedes I angive om I har brug for transport til/fra Vejle station, så arrangerer vi det.
  • Indsendelse af papers (full/abstracts): 1. november

På bestyrelsens vegne – med ønsket om en dejlig sommer

Stine Liv Johansen, formand